min Hisorie om mit liv med ADD og OCD

Et indlæg der har været længe under vejs…. Det er et af de sværeste indlæg jeg har lavet, men håber I vil synes om det, det kommer fra hjertet og er den jeg er .

For lidt over 5 år siden, startede det hele, ihvertfald for alle andre end mig selv. Jeg havde igennem længere tid kæmpet med et hele – alene inden i..

Men op til påsken 2011, kunne jeg ikke holde det inde mere, jeg brød total sammen en aften lige inden jeg skulle i seng. Det havde i lang tid været rigtig svært, at gøre mig sengeklar, og det tog meget lang tid på badeværelset, da der var ritualer der skulle gøres for at komme “i mål” – denne aften efter alle ritualerne, faldt sammen ved min mor og bad om hjælp.

De næste dage græd jeg næsten uafbrudt, min mor kontaktede vores læge, som så kontaktede børne psyk i Viborg, der kunne jeg få tid 13 dage senere….

Dag to hvor jeg stadig græd og græd, tog min mor fat i vagtlægen, og vi kom akut ind – jeg blev mødt af en meget sød og rolig læge, der satte sig godt ind i det vi fortalte – han var ikke tvivl – Nanna jeg tænker du har det der hedder OCD.

efter en hård påskeferie, hvor jeg og min familie var meget berørte af alt det her, kom jeg til samtale på børne psyk. Psykologen ville gerne have mig igennem en udredning, da hun mente jeg havde ADD – man ser nemlig nogen gange, at når man har gået i meget lang tid – for mit vedkommende flere år, med ubehandlet ADD, kommer der disse OCD ligenede symptomer som jeg havde sloges med længe.

Der gik 3 mdr før jeg var igennem selve udredningen og fik diagnosen ADD og belastnings OCD – samtidig med udredning, kom jeg til samtaler ved en distreks pædagog, der skulle hjælper mig med at håndtere nogle af de tvangstanker og handlinger jeg kæmpede med – dejligt at der blevet taget hånd om mig, så der lige så stille kunne komme mere ro på.
For ADD kom jeg i medisinsk behandling, der har virkelig har hjulpet mig rigtig meget. Medicin giver ro i hovedet, da jeg har svært ved at lukke uro og støj ude, så når I andre sidder stille og arbejder, feks i skolen, kører min hjerne på højtryk og forsøger at opfange alt hvad der foregår. Det gør så at det bliver rigtig svært at koncentere sig med sit skole arbejde og ikke mindst at huske det…

Min tid på overlund skole var både godt og skidt, jeg havde super gode kammerater der alle var søde og støttende, men timerne var ikke altid så sjove, det var super hårdt, at sidde blandt alle de andre der bare lærte i lynets hast – man kan sige de susede afsted på motorvejen mens jeg forblev på cykelstien…
Jeg kom ned i noget der hed “ det lille bibliotek”, der var vi ca 4 elever af gang og på de 8 mdr jeg var der lærte jeg svarrende til ca 2 klassetrin. Så kom den berømte skolereform og det hele blev sparret væk og jeg kom tilbage fuld tid i klassen…

Hele 7 klasse var forfærdelig, jeg kunne slet ikke finde mig til rette i timerne og vores nye lærer forstod vist ikke alvoren for mig…. lægerne forsøgte sig med døgn dækkende ADD medicin, hvilket overhovedet ikke virkede og jeg blev meget psykisk…. den vinter er til dato den værste i mit liv, jeg kunne stortset ingenting og blev mere og mere trist. I en lang periode var jeg deltids sygemeldt, og kom selvfølgelig længere og længere bagud i skolen…. Børnepsyk foreslog et skoleskifte måske kunne hjælpe og vi var på besøg tre steder. De to første var noget af det værste både jeg og mine forældre har oplevet og vi takkede nej til begge tilbud.
Heldigvis kom den pædagogiske leder på overlund skole i tanke om HU på Viborg ungdomsskole, godt nok ikke et special tilbud som psyk mente var det bedste, og vi tog på besøg – den bedste mavefornemmelse med det samme og det blev vores valg .

Det abosulutte bedste sted for mig at være, vi er ca 16 unge i samme klasse, både 8,9 og 10 klasse er samlet – og har man som mig brug for at være få sammen kan man sagtens det, vi er oftes 3-4 der er alene med en underviser. Jeg nyder hver dag på skolen, de voksne ser mennesket og ikke de bogstaver der nu engang er på mig, det vokser man af!!!

Der hjemme er der også nogle ting der driller, jeg er mange langsom til at komme i gang med forskellige ting, det kan være sådan noget som oprydning, da der mange ting jeg “skal” gøre – ikke skal som mine forældre siger, men her spiller min OCD ind. Der er også andre situationer der hjemme der er svære,men jeg klare dem nogenlunde.

Jeg er yderst taknemmelig for min familie der har og må stå model til dette, især i de perioder hvor det har været rigtig slemt – jeg ved det var og er hårdt for dem, men de er der altid for mig og støtter mig på hver deres måde- tusind tak for jer <3.

You may also like

27 kommentarer

  1. Kære Nanna
    Hvor er det et meget rørende og modigt indlæg du har skrevet.
    Jeg synes du er mega sej at du tør fortælle hvor svært det er at have psykiske udfordringer. Hatten af for dig????❤️
    Dejligt at du/i endelig har fundet en skole hvor du trives og bliver mødt som den pige du er❤️
    Tak fordi du deler, og jeg ønsker alt det bedste på din vej❤️
    Kærlig hilsen Laila

  2. Tak for du gav et indblik i din hverdag og ikke mindst forklarede hvad de forskellige ting er. Dejligt i fandt et ste, der lige passede til dig, at tage det sidste folkeskole.

  3. Hej Nanna
    Hvor er det flot skrevet og hvor er du nået langt til trods for de vanskeligheder du møder.
    Du er og har altid været en rigtig dejlig pige med en utrolig varm og rar familie fuld af støtte og opbakning.
    De varmeste hilsner fra Birthe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *